Menu
 ArrangementerPublikationerAlt om DBFKontakt DBFDBF in english
 Kommende arrangementerGennemførte arrangementerDansk BetondagTemadag  
Søg efter arrangement
Betonhåndbogen er en digital håndbog på dansk - åben for alle og gratis at anvende.

Læs mere på betonhåndbogen.dk

Dansk Betondag 2015

Ringsted, 10-11. september 2015, Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted

PROGRAM:


08:30 - 09:00 Registrering og kaffe

09:00 - 09:10 Velkomst og præsentation af dagens program
v/ Formand for DBF, Jørgen Schou

09:10 - 09:30 Ringsted - midt i mulighederne
v/ Borgmester Henrik Hvidesten, Ringsted Kommune
Ringsted har vokseværk og sprudler af virkelyst. I de seneste 10 år har kommunen fået 3.000 nye borgere, mange nye virksomheder og masser af spændende butikker ? bl.a. Danmarks eneste outlet-by. Ringsteds borgmester byder velkommen og giver et bud på fremtidens Ringsted set i lyset af den nye jernbane fra Ringsted til København samt Femern-forbindelsen.

09:30 - 10:00 Broer på København-Ringstedbanen
v/ Erling Kock Jepsen, Züblin A/S
Nybygningen af jernbanestrækningen mellem København og Ringsted, er det første højhastighedsbaneprojekt i Danmark. Züblin?s del af kontrakten indeholder opførelsen af 23 bro- og tunnelbygværker. Med udgangspunkt i de specielle udfordringer, som dette projekt giver, præsenteres entreprenørens erfaringer med betonarbejdet.

10:00 - 10:25 Nyt psykiatrisygehus i Slagelse - et fagligt fyrtårn i international skala?
v/ Christian Karlsson, Karlsson arkitekter aps
Projektet er med 44.000 m² det største psykiatribyggeri i nyere tid og er netop indviet. Psykiatrisygehuset skal indeholde plads til 190 patienter fordelt på både almenpsykiatrisk, rets-psykiatrisk og sikrede afsnit. Arkitekten bag projektet orienterer om byggeriet med særlig fokus på anvendelse af in-situ beton og betonelementer.

10:25 - 11:15 Pause

11:15 - 11:40 Brand i tunneler og krav til brandbeskyttelse / Indlægget blev aflyst!
v/ Finn Gottfredsen, COWI A/S
Siden de store brande i flere Alpetunneler omkring årtusindskiftet har der været stor opmærksomhed på risikoen for brande i trafiktunneler. Dette har ført til stærkt øget fokus på betons opførsel under brand samt udviklingen af en række produkter til brandbeskyttelse af betonkonstruktioner under ekstreme temperaturpåvirkninger.

11:40 - 12:05 Brightwall - dagslys igennem betonvægge
v/ Johannes Portielje Rauff Greisen, Teknologisk Institut
I BrightWall projektet, udvikles en innovativ betonløsning med indlejring af optisk teknologi og varmeisolering i præfabrikerede sandwichpaneler. Disse kan skræddersys til specifikke bygningsapplikationer og giver mulighed for kontrolleret transmission og udnyttelse af naturligt lys i fremtidens bygninger.


12:05 - 12:30 Beton og bølger
v/ Preben Skaarup, Preben Skaarup Landskab
Brugerne af den jyske vestkyst skal tilbydes store oplevelsesmuligheder, god tilgængelighed og høj sikkerhed. Turismen skal udvikles, uden at det går ud over den autenticitet, som er så tiltrækkende for de besøgende. Beton er det gennemgående materiale i en række projekter anlagt i mødet mellem hav og land.

12:30 - 14:00 Frokost

14:00 - 14:25 Perlekædebroer - En idé bliver til virkelighed
v/ Nicky Eide Viebæk, Abeo
Et nyt elementbroskoncept er nu blevet til virkelighed i Danmark. Den første Perlekædebro står nu færdig over Skjern Å. De faglige udfordringer, som entreprenøren mødte undervejs i processen med at bygge broen, vil blive gennemgået.

14:25 - 14:50 200 m lang højbro over Susådalen ved Næstved
v/ Poul Nørmark, Arkil A/S
Omfartsvejen nord om Næstved går fra rundkørslen ved Vestre Ringvej og Slagelsevej til Køgevej øst for byen. Som en del af projektet bygger Vejdirektoratet en højbro over Susådalen. De første bilister vil kunne køre på den samlede omfartsvej senest i 2016. Entreprenøren orienterer om projektet og de udfordringer, der er/har været forbundet hermed.

14:50 - 15:15 Den nye Storstrømsbro til 4,2 milliarder kroner er nu vedtaget
v/ Niels Gottlieb, Vejdirektoratet
Den nye Storstrømsbro, der anlægges over Storstrømmen mellem Masnedø og Falster, bliver næsten fire kilometer lang og får en samlet bredde på ca. 24 meter. Vejdirektoratet vil orientere om projektets stade, herunder de visioner, der ligger til grund for broens udformning. Desuden sættes fokus på betonkravene, og afvigelser i forhold til de sædvanlige krav vi kender fra AAB for Betonbroer.

15:15 - 16:00 Pause

16:00 - 16:25 Niels Bohr bygningen
v/ Kaare K.B. Dahl, Rambøll A/S
Med helt specielle krav til bygningens betonkonstruktioner er Niels Bohr bygningen noget ud over det sædvanlige. Forskernes krav til bygningen er bl.a. at opnå de mest vibrationsfrie laboratorier i Danmark. Derudover er magnetfelter bandlyst. Eksempelvis er feltet fra et S-tog på 1½ km afstand alt for stort!

16:25 - 16:50 Arbejdet som ingeniør på Bosperus Tunnellen i Istanbul
v/ Claus Iversen, Femern
Der gives en kort gennemgang af byggeriet af verdens dybeste (60 m) sænketunnel under det stærkt trafikerede Bosphorus. Indlægget krydres med personlige oplevelser om udfordringerne ved at etablere det nødvendige samarbejde mellem de forskellige kulturer på et så stort og vigtigt projekt.

16:50 - 17:00 Introduktion til fredagens ekskursion
v/ Birgitte Leth, Force og Anders Haumann, COWI

Tak for i dag
v/ Formand for DBF, Jørgen Schou

sitelist.html