Menu
 ArrangementerPublikationerAlt om DBFKontakt DBFDBF in english
 Kommende arrangementerGennemførte arrangementerDansk BetondagTemadag  
Søg efter arrangement
Betonhåndbogen er en digital håndbog på dansk - åben for alle og gratis at anvende.

Læs mere på betonhåndbogen.dk

Danmarks Tekniske Universitet, 8. juni 2017, Bygning 127, rum 119
Brovej 127, 2800 Lyngby

Kom og se de store udvidelser af undervisningsfaciliteter og laboratorier for bygningsingeniører på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Hvis du er uddannet fra DTU så vil du have meget svært ved at genkende 1. kvadrant om få år - og det vil du også have hvis du er studerende på DTU i dag.

På mødet præsenterer arkitekt og projektleder Karin Schou fra DTU CampusService status og planer for de nye forskningslaboratoriebygninger 119A, 128, 129 og 130. Under mødet præsenteres planerne for renovering og udvidelse af undervisningsbygning 116 også. Mødet foregår i øvrigt i vores nyeste undervisningsbygning 127 (på Brovej nordøst for bygning 116).

Efter mødet er der mulighed for en rundtur til bl.a. bygning 119A med det nye spændeplan og strongwall i det nye Villum Center for Advanced Structural and Material Lab, som giver en markant udvidelse af testmulighederne (Du skal have sikkerhedsfodtøj på i bygning 119 og 119A, men kan låne fodtøj på stedet). Der er også mulighed for at se de nyeste undervisningslokaler i bygningerne 117 og 127, hvor 100 studerende kan lave forsøg samtidigt.

Eksperimentelt arbejde i forskning og undervisning styrkes meget med disse nye laboratoriefaciliteter og understøtter det voksende antal studerende på DTU.

sitelist.html