Menu
 ArrangementerPublikationerAlt om DBFKontakt DBFDBF in english
 Kommende arrangementerGennemførte arrangementerDansk BetondagTemadag  
Søg efter arrangement
Betonhåndbogen er en digital håndbog på dansk - åben for alle og gratis at anvende.

Læs mere på betonhåndbogen.dk

Gennemførte arrangementer 2006

Mødet blev afholdt onsdag den 6. december 2006 kl. 15:00 - 18:00
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København V.

Inspireret af, at IDA har udnævnt år 2006 til Energiår, hvor der blandt andet er opstillet en vision om en halvering af energiforbruget i bygninger, skal dette års julemøde fokusere på hvilke energimæssige fordele og udfordringer der er ved anvendelse af beton til bygninger.

På mødet vil de nye energikrav til bygningskonstruktioner blive præsenteret, og via eksempler vil betons energimæssige fordele og udfordringer blive belyst.


læs mere
 
Mødet blev afholdt onsdag den 15. november 2006 kl. 9:30 - 16:00
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København V

Betonreparationer er til stadighed et aktuelt emne for at vi kan sikre fortsat lang levetid af vores betonkonstruktioner.

På mødet præsenteres baggrunden for det omfattende betonreparationsprojekt, som er i gang på Københavns Hovedbanegård samt entreprenørens erfaringer fra udførelsen af arbejdet. Endvidere vil status for de europæiske reparationsstandarder blive gennemgået.

Desuden præsenteres indlæg om katodisk beskyttelse, udskiftning af autoværn på Lyngbyvejen, betonrenovering med højtryksspuling og forskellige reparationspro-grammer i form af mørtler og overfladebehandlinger.

Betonreparationsdagen afholdes i samarbejde med Repton og DanRep, således at en fremtidig organisering af et reparationsnetværk kan blive præsenteret og diskuteret.


læs mere
 
Mødet blev afholdt onsdag den 25. oktober 2006, kl. 15.00 - 18.00
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København V

Der udføres i dag mange betonkonstruktioner helt eller delvist uden den traditionelle sorte armering. Hvilke fordele eller ulemper er der forbundet ved brugen af andre former for armering eller kan armering helt udelades?

læs mere
 
Møedet blev afholdt onsdag den 4. oktober 2006, kl. 15.00 - 18.00
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København V.

Mange af Betonforeningens medlemmer er jo betonfolk med stor erfaring. For de fleste er det således længe siden, at den grundlæggende betonteknik er blevet lært og det er måske stadig Beton-Bogen eller Nevilles Concrete Technology, der er de hyppigst anvendte opslagsværker, selvom disse er ved at være 20 år gamle.

Har betonteknik da slet ikke ændret sig i de sidste 20 år ? og har vi stadig alt present fra det vi lærte?

læs mere
 

Møedet blev afholdt onsdag den 26. april 2006, kl. 15.00 - 18.00
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København V.

Øresundsregionen er i rivende udvikling og der bliver bygget på både den svenske og danske side.

Den faste forbindelse har givet mulighed for tættere kontakt mellem den danske og svenske byggebranche. Dette kan give begge brancher en mulighed for at lære af hinanden. På mødet vil bl.a. forskelle i funderingstraditioner blive belyst og muligheden for fundering med præfabrikerede elementer vil blive præsenteret.

læs mere
 
Mødet blev afholdt onsdag den 29. marts 2006, kl. 15.00 ? 18.00
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København V


Store samfundsinvesteringer af beton ligger i dag skjult i vores undergrund, eller andre steder hvor det er vanskeligt eller næsten umuligt at komme til at vurdere betonens kvalitet og eventuelle behov for vedligehold eller renovering.

Til mange af de store afløbssystemer, herunder rør, brønde, tanke og bassiner er der anvendt store mængder beton. Der vil blive givet eksempler på hvordan vi kan sikre at vores investeringer vedligeholdes ? og i givet fald hvordan dette udføres i praksis.

På anlægskonstruktioner som fx broer er der også en del skjult beton, dels i jorden i form af fundamenter og evt. pæle, men også betonen under fugtisoleringen på brodækket er i dagligdagen skjult for inspektion.

Nedrivning af en bro ved Nørresundby har givet en enestående mulighed for at evaluere hvor gode vi er til at vurdere tilstanden af den skjulte beton i brodæk.


læs mere
 
Mødet blev afholdt onsdag den 1. marts 2006, kl. 15.00 - 17.00
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København V

Indtil 2005 er stort set alle betonkonstruktioner branddimensioneret efter de nominelle krav BS30, BS60 og BS120, da disse dimensioneringskriterier var meget operationelle.

Den 1. juni 2004 trådte det nye kapitel 6 til bygningsreglementet i kraft, med tilhørende Eksempelsamling og Information om brandteknisk dimensionering.

Eksempelsamlingen indeholder de "gamle" stereotype/konkrete BS-krav, som det fortsat er tilladt at anvende, mens Informationen om brandteknisk dimensionering henviser til at ef-tervise konstruktionerne i henhold til konstruktionsnormerne. Og det er i DS 410:1998 Norm for last på konstruktioner at grundlaget for designmetoden parametrisk brandbereg-ning fremkommer.



læs mere
 

Mødet belv afholdt onsdag den 25. januar 2006, kl. 15.00 ? 18.00
Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København V


Når der i dag skal bygges etageboliger eller erhvervsbyggeri, er beton i de fleste tilfælde det naturlige valg som materiale til dækkonstruktioner.

Armeret betons styrke-, lyd- og brandegenskaber gør det til et konkurrencedygtigt materiale til netop de bærende dæk i byggeriet.

Når der skal anvendes betondæk, er der mange forskellige typer dæk at vælge imellem, og det er derfor vigtigt at gøre sig klart hvilke ønsker og krav, der er til det pågældende dæks funktion.

I nogle tilfælde er pladsstøbte dæk det optimale, i andre tilfælde er det præfabrikerede dæk, og ønsker om loftbeklædning eller synlige betonlofter kan også have indflydelse på valget af dæktype.


læs mere
 

sitelist.html