• Øvrige

REGAN Vest

Tid og sted
Koldkrigsmuseet REGAN Vest
Røde Møllevej 26
9520 Skørping

REGAN Vest - Nu kan du komme med ind i Danmarks hidtil dybeste hemmelighed

Oplev guidet rundvisning dybt nede i et stykke spændende danmarkshistorie bygget i al hemmelighed i Beton i 1960'erne og hvor velkomst bygningen vandt prisen for årets byggeri i 2023.

Guidet rundvisning med smørebrød i Bunkerens oprindelige cafeteria.

Regan Vest er et autentisk stykke danmarkshistorie, der stadig står fuldstændig intakt med alt originalt interiør. 

Undervejs på rundvisningen ser man blandt andet regeringens situationsrum, Regentens værelse, opholdsstue og kantine. 

Hovedatraktionen er den atomsikre bunker Regan Vest, der blev opført i al hemmelighed i 1960'erne.

Bunkeren er ikke et militært anlæg, men blev bygget med det formål at huse regeringen, embedsmænd samt den siddende regent i tilfælde af en atomkrig. Herfra skulle landets ledes gennem en krisesituation.

I tilfælde af at regenten og regeringen skulle gå i sikkerhed skulle de naturligvis også kunne spise derinde. 

Det skal vi nu også opleve, og derfor skal vi spise i det oprindelige "cafeteria" dybt inde i bunkeren, hvor der bliver serveret smørrebrød og en øl eller vand. Ida giver tilskud til sådan et arrangement, hvor der er mulighed for at netværke. 

Det er koldt inde i bunkeren, så varmt tøj anbefales ligesom praktisk fodtøj. 

Bunkeranlægget har mange trapper og små kooidorer og er ikke indrettet til gangbesværede, kørestole eller rollatorer. Derfor er der ingen adgang for personer , som har brug for dette.

Rundvisningen er to km lang og varer 1,5 time uden hvile, dog undervejs er der pause hvor vi skal spise og hvor der også er mulighed for at stille guiden spørgsmål. 

Deltagerprisen er for adgangsbillet, rundvisning, smørrebrød, øl/vand samt et besøg i museet og maskinmesterboligen. 

Er der allegener / veganer m.v. skal dette oplyses ved tilmelding. 

Vi mødes indenfor ved indgangen til museet, hvor billetter udleveres. Her deles vi op i tre hold med 10 personer i hver og med 15 min. mellem hvert hold. Første hold starter kl. 16:00 og ventetiden kan evt. benyttes til at besøge museet og maskinmesterboligen. Dette kan dog også gøres efter rundvisningen sammen med adgang til maskinmesterboligen ind til kl. 20:00, hvor der lukkes. 

Arrangementet er for IDA-medlemmer med max. en ledsager. 

Der er begrænset antal pladser, men hvis arrangementet er udsolgt, så sæt jer på venteliste.

Har du brug for at kontakte arrangøren, kan dette gøres på jjp@cgjensen.dk 

Bemærk: Der er ingen adgang til Regan Vest, hvis man først kommer, når rundvisningen er startet.