• Øvrige

AI i praksis for ingeniører: Hvad teknologien kan og ikke kan

Tid og sted
DTU,
Bygning 116, Auditorie 81
2800 Lyngby
Der køres ind via Nordvej og det anbefales at være inde i bygning 116 før 17.00

  • ChatGPT og andre AI-værktøjer er på kort tid blevet en del af hverdagen.
  • Men hvad betyder det for ingeniørfaget?
  • Hvilke opgaver kan AI allerede hjælpe med, og hvor kommer teknologien stadig til kort?

Karsten Garborg, Leading Specialist, COWI giver indblik

AI i praksis for ingeniører: Hvad teknologien kan, hvor den fejler, og hvorfor du ikke bliver arbejdsløs lige foreløbig

ChatGPT og andre AI-værktøjer er på kort tid blevet en del af hverdagen. Men hvad betyder det for ingeniørfaget? Hvilke opgaver kan AI allerede hjælpe med, og hvor kommer teknologien stadig til kort?

På arrangementet giver Karsten Garborg, Leading Specialist i COWI, et indblik i, hvordan AI bruges i rådgiverbranchen i dag. Med konkrete eksempler ser vi på anvendelser inden for blandt andet teknisk dokumentation, informationssøgning, tilbudsarbejde, programmering og automatisering.

Vi starter med den praktiske brug af værktøjer som ChatGPT og bevæger os videre til mere avancerede løsninger, hvor AI kan arbejde med dokumenter, data, værktøjer og andre systemer. Undervejs ser vi også på kontekstbaserede assistenter og agentbaserede workflows.

AI kan allerede meget, men teknologien har også klare begrænsninger. Derfor ser vi på typiske fejl, faldgruber og situationer, hvor man som ingeniør skal være særligt kritisk. Vi kommer også ind på juridiske, etiske og sikkerhedsmæssige hensyn ved brug af AI.

Målet er at give et realistisk billede af, hvad AI kan bruges til i ingeniørarbejdet i dag, og give konkrete idéer til, hvordan du selv kan bruge teknologien i dit studie og senere i arbejdslivet.

Mødet er målrettet studerende og yngre kandidater, men andre kan også have fordel af at deltage.

Tilmeld dig her