Beton i bevægelse 2026
Beton spiller en central rolle i udviklingen af fremtidens byggeri og anlæg, men også i den omstilling, som branchen står midt i. Vi samler vi ledere og fagfolk fra hele værdikæden til en dag med fokus på, hvordan betonbranchen udvikler sig i praksis.
Konferencen tager blandt andet fat på fremtidens arkitektur og materialevalg, biodiversitet og råstoffer, overforbrug i byggeriet, CO₂-fangst og nye teknologier samt et internationalt perspektiv på beton og cement.
Samtidig sætter konferencen fokus på betonbranchens ambitioner om at reducere CO₂-aftrykket markant, øge genanvendelsen, mindske trækket på jomfruelige råstoffer og skabe mere transparens om betonprodukters aftryk på biodiversiteten.
Dagen byder på oplæg, debatter, netværk og uddeling af fire traditionsrige betonpriser – og samler politikere, bygherrer, rådgivere, arkitekter, forskere og virksomheder fra hele bygge- og anlægsbranchen.
Det er mulig for Dansk Betons medlemmer og interessemedlemmer at tilkøbe udstilling, så virksomheder kan synliggøre løsninger, produkter og initiativer over for konferencens deltagere gennem hele dagen.
Konferencen rundes af med netværk, tapas, bobler og cocktails hvor der bliver god mulighed for faglige samtaler og nye forbindelser på tværs af branchen.
Program
09.00 Registrering & morgenmad
09.30 Velkomst
v. Casper Mathiasen, CEO i CRH Concrete og bestyrelsesleder i Dansk Beton.
09.45 Bygge- og anlægssektoren på den politiske scene
10.00 Beton og arkitektur – hvordan ser det ud i fremtiden?
v/ Troels Dam, Henning Larsen Architects
10.30 Uddeling af Betonelementprisen 2026
10.45 Pause, netværk og udstilling
11.15 Hvad er prognoserne for betonbyggeris CO2 aftryk i 2027 og 2030?
11.45 Aldrig har noget så tungt bevæget sig så meget
v/ Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton, IBF, CRH Concrete, Unicon og Heidelberg Materials Precast Denmark
12.15 Uddeling af In-situ Prisen
I 2004 blev In-situ Prisen for første gang uddelt, og igen i år sker det. In-situ Prisen fremhæver det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton. Prisen bliver uddelt af Fabriksbetonforeningen med støtte fra et eller flere af Fabriksbetonforeningens interessemedlemmer.
12.30 Frokost, netværk og udstilling
13.00 Konstruktionsoptimering i totalentprepriser
13.30 Debat: Hvordan kommer vi overforbrug til livs?
14.00 Uddeling af Betoninnovationsprisen
14.15 Pause, netværk og udstilling
14.45 CO2-fangst i praksis og i fremtiden
v/ Pia Prestmo, Heidelberg Materials Precast Denmark og Michael Lundgaard Thomsen, Aalborg Portland
15.15 Nicholas Roussel
Professor ved Université Gustave Eiffel i Frankrig og tidligere president for RILEM
15.45 Uddeling af Ung Beton Prisen
16.15 Tak for i dag
16.15 Netværk, tapas og bobler
______________________
Arrangør: Dansk Beton.
Medarrangør: Dansk Betonforening - IDA, Ingeniørforeningen.