Marselis Boulevard tunnelen i Aarhus er en realitet.
Planlægningen og de indledende undersøgelser er nu i fuld gang.
Kom og hør om status på projektet på nuværende tidspunkt, hvilke tekniske løsninger som er valgt og hvad venter frem til 2036.
Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn med en meget høj trafiktæthed. Der har i mange år været et stort ønske om at få en mere direkte linje mellem Aarhus Havn og motorvejen E45 som sikre og forbedre fremkommeligheden til byens centrum og samtidig aflaste tæt bebyggede områder af byen for tung og støjende trafik.
Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat de nødvendige bevillinger, og Vejdirektoratet er blevet bygherre og ansvarlig for gennemførelse af projektet.
Der er valgt en løsning med en cut-and-cover tunnel under Marselis Boulevard (Marselistunnelen).
Marselistunnelen bliver en 1,8 kilometer, og kommer til at forbinde Aarhus Havn med Åhavevej ud til Aarhus Syd motorvejen og E45. Tunnelen anlægges som en såkaldt cut and cover tunnel, som betyder, at vi graver ud og så støber tunnelen på stedet, og anlægsperioden forventes afsluttet i 2036. Ovenpå tunnelen bliver der anlagt en ny Marselis Boulevard med to spor mod de fire spor, der er i dag, mens det øvrige areal frigives til Aarhus Kommune, som har planer om at skabe et sammenhængende rekreativt område til glæde for byens borgere.
I dag kører der omkring 18.000 biler i døgnet på Marselis Boulevard heraf er 3-4.000 tunge lastbiler. Det støjer og forurener området omkring Boulevarden. Når tunnelen er anlagt, vil den tunge transport sammen med en del personbiler i stedet benytte Marselistunnelen for at komme til og fra havnen og Aarhus centrum.
Michael Schmidt Vosgerau fra Vejdirektoratet vil på dette arrangement giver en generel gennemgang af projektet, en status på projektet og fortælle hvad det er for et arbejde, der venter forude frem til 2036.
Dette arrangement om er Marselistunnelen er tænkt som en årlig begivenhed for at blive opdateret på et af Danmarks største anlægningsprojekter. Når projektet går i udførelse, vil arrangementet blive suppleret med byggepladsbesøg.
Program
-
15.30 Lokalet er åbent - Kaffe/the/saft/vand/kagebuffet & Netværk
-
15.35 Velkomst
v. Martin Henriksen, Dansk Betonforening -
15.40 Præsentation
v. Michael Schmidt Vosgerau, Vejdirektoratet -
16.20 - 16.30 Pause
-
16.30 - 1 7.00 Spørgsmål
-
17.00 Afslutning - Grab & Go (sandwich/frugt/sødt/vand)
v. Martin Henriksen, Dansk Betonforening
Dansk Betonforening er vært ved en forfriskning under og efter mødet med en sandwich.
Korte fakta om Marselistunnelen
-
Anlægstid: 7 år
-
Længde: 1,8 kilometer
-
Anlægssum: 4,24 mia. kr. (prisniveau 2025)
-
Bredde af et tunnelrør: 9,0 meter
-
Samlet bredde: 21,0 meter
-
Højde: 5,7 meter
-
Jordmængde, der skal graves bort: 550.000 m3
-
Betonforbrug: 130.000 m3