Dansk Betonforening blev etableret i 1947 med navnet Dansk Ingeniørforenings Arbejdsgruppe for Beton og Jernbeton. Initiativtagerne til foreningen var civilingeniør Niels Munk Plum og civilingeniør Søren Rasmussen.
Formålet var at virke for undersøgelse og klarlæggelse af teoretiske og praktiske beton- og jernbetonproblemer - samt at arbejde for udbredelsen af kendskabet til materialernes egenskaber, rette fremstilling og anvendelse.
I de første år havde foreningen cirka 300 medlemmer, som alle var civilingeniører. I 1956 blev Dansk Betonforening et anerkendt fagteknisk selskab i Dansk Ingeniørforening, hvorfor andre end civilingeniører kunne blive medlem. Samtidigt blev navnet ændret til det nuværende Dansk Betonforening.
I 70'erne voksede medlemstallet fra de forholdsvist stabile 350 til cirka 1.000 medlemmer, som det er i dag, fordi Dansk Ingeniørforening gav alle sine medlemmer ret til medlemskab af to faglige selskaber.
Lige fra 1948 er der således hvert år blevet afholdt adskillige medlemsmøder om aktuelle betonemner. Bestyrelsen stod for møderne indtil der i 1963 blev nedsat et foredragsudvalg.
I 50'erne var emnerne grundlæggende betonviden som betonblanketter, vibrering, ensartethed, proportionering og terminologi. Senere fulgte hærdeteknologi, armeringsteknik og tolerancer, før fokus i 70'erne blev rettet mod betonskader, holdbarhed og alkalikiselproblematikken.
Siden har møderne glidende fået en bredere profil, hvor 'hård' betonviden om fx standarder, brandforhold og betonteknologi suppleres med møder om spektakulære bygge- og anlægsprojekter, arkitektur og samfundets behov for bæredygtige løsninger.
I 1949 forsøgte DBF at etablere et kursusudvalg. Det første kursus blev afholdt i marts 1950 med 150 ingeniører på skolebænken i ikke mindre end 14 dage! Markedet for kurserne blev tilsyneladende hurtigt mættet, for efter 1952 blev aktiviteten stillet i bero indtil 1958, hvor DBF stod bag det første betonkursus for arbejdsledere. Dette kursus blev afholdt for sidste gang i 1968.