• Øvrige

Foto: Sofie Mathiassen

Made in More Sustainable Concrete 2024

Tid og sted
Industriens Hus
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

Bjarke Ingels – verdenskendt keynote speaker
Bjarke Ingels, der verdenskendt for sine spektakulære bygningsdesign, er hovedtaler til Made in More Sustainable Concrete 2024 og fortæller bl.a. om arbejdet med BIG HQ i København.

BIG HQ er Danmarks største projekt, der er opført i beton med den nye cementtype FUTURECEM. Projektet har været med til at rykke grænserne for, hvad man kan med beton, da man har ønsket at udfordre traditionerne såvel arkitektonisk som materialemæssigt.

Brasiliansk inspiration fra Professor Vanderley M. John
Professor Vanderley M. John kommer helt fra Brasilien for dele sine indsigter fra sit banebrydende, internationale forskningsarbejde. Vanderley M. John's forskning er dedikeret til at fremme løsninger med lave CO2-aftryk, der er omkostningseffektive og skalerbare.
Han fokuserer især på at udvikle cementbaserede systemer med lavt CO2-aftryk ved at erstatte klinker og andre reaktive SCM’er med inerte fillermaterialer med lavt vandbehov. Han arbejder også på at udvikle brugervenlige værktøjer baseret på livscyklusvurderinger (LCA) for at støtte industrien og designere i beslutningsprocesser. 

Klimakrav, designoptimering og meget mere
Lise Kobberholm Aaen fra Boligstyrelsen tager os med gennem stramning af klimakrav til byggerier, Tim Gudmand, Rambøll, snakker om designoptimering, mens vi også skal høre om MiniCO2hus i beton og meget mere. 
Made in More Sustainable Concrete arrangeres af Dansk Beton i DI Byggeri i samarbejde med Dansk Betonforening, Aalborg Portland samt parterne bag Calliste-projektet.

Konferencen afholdes hvert andet år i regi af Bæredygtig Beton initiativet, og i 2024 bliver det tredje gang.

Program
 (download program)
  • 09:00 Morgenmad og registrering

  • 09:30 Velkommen til Made in More sustainable concrete
    For tredje gang stimler bygge- og anlægsbranchen sammen for at gøre status på den grønne omstilling af cement- og betonbranchen. Dorthe Mathiesen, som er tovholder for Bæredygtig Betoninitiativet og chef for Dansk Beton byder velkommen.
    Moderator Cecilie Beck, der er studievært på TV2 Nyhederne, vil lede os igennem en dag med masser af ny viden og spændende debatter.

  • 09:40 Stramning af klimakrav til byggeri er lige på trapperne
    Den 30. maj 2024 blev der indgået en politisk aftale, som betyder, at der skrues op for klimakravene til nybyggeriet, flere byggerier omfattes og selve byggeprocessen skal indgå i opgørelsen af CO2-udledningen. Det hele træder i kraft sommeren 2025 og kommer til at påvirke både måden, vi bygger på og måske også hvor meget vi bygger.
    v/Lise Aaen Kobberholm, vicedirektør i Bolig og Planstyrelsen

  • 10:00 Følger udviklingen i cementindustrien med lovgivningskrav og bygherrekrav?
    Den grønne omstilling af cementindustrien er betydende for betonindustriens omstilling. Indfasningen af ny stram regulering samt bygherrers ambitiøse målsætninger for nybyggeris klimaaftryk stiller store krav til hastigheden i omstillingen. De sidste fire år har en lang række aktører arbejdet sammen i Calliste projektet om at udvikle cement med endnu lavere CO2-aftryk. Jesper fortæller om resultaterne fra Calliste projektet.
    v/Jesper Sand Damtoft, formand for styregruppen i Calliste projektet

  • 10:30 PANELDEBEAT - Kan vi bygge i beton efter 2025?
    Nogle mener, at beton kommer man ikke uden om, andre siger at den grønne omstilling af byggeriet kræver en udfasning af beton. Hvad mener panelet?
    Vil beton fortsat være det mest anvendte byggemateriale, når vi er i mål med omstilling af bygge- og anlægsbranchen på den længere bane?
    Og hvordan ser mulighederne for betonbranchen ud på den helt korte bane ?

    Paneldeltagere:
    ○ Lise Aaen Kobberholm, vicedirektør i Bolig og Planstyrelsen
    ○ Michael Lundgaard Thomsen, direktør Aalborg Portland
    ○ Jesper Knudsen, adm. direktør Spæncom
    ○ Thomas Dalsgaard Hoff, Business Unit Director, Head of Buildings Denmark. AFRY
    ○ Christina Schulin-Zeuthen, kontorchef, souschef i Byggeri København, Københavns Kommune

  • 11:00 Pause og netværk

  • 11:20 Do cement and concrete have a future in a global perspective?
    Proffessor Vanderley M John er en af verdens førende forskere inden for cementindustrien og har været tilknyttet det danske Calliste projekt som en central person i projektets tekniske advisory board. Mr. Vanderley har publiceret over 100 indekse rede videnskabelige artikler og været medforfatter til FN rapporten Eco Efficient Cement. Det er en stor ære at byde velkommen til professor Vanderley M John i Danmark og han vil give deltagerne et globalt perspektiv på cement- og beton- industrien.
    v/Vanderley M John, Professor of Building Materials at the Polytechnic School of the University of São Paulo, Brazil

  • 11:50 Beton i fremtidens danske infrastruktur
    Beton er det mest anvendte materiale til tunneler, broer og til anlægskonstruktioner i bred forstand. De store anlægsbyg herrer arbejder intensivt på at udvikle løsninger for fremtidens infrastruktur, hvor CO2-aftrykket er minimeret. Sund og Bælt har inviteret branchen indenfor til et innovationsforløb med henblik på tidligt i projekterne at sikre at, de mest bæredygtige løsninger kan tages i anvendelse. Hør om Sund og Bælts strategiske overvejelser i forhold til Østlig Ringvejs klimaaftryk.
    v/Henrik Christensen, teknisk direktør, Sund og Bælt

  • 12:10 Alternative bindere til beton
    Dansk Beton har det seneste år arbejdet på et tværgående brancheprojekt, som har handlet om at udfordre grænserne for anvendelse af alternative bindere. Det er ikke forventningen, at vi kan undvære cement i fremtiden, men der vil komme alternative materialer i spil som delvis erstatning for cement. Dorthe præsenterer projektets resultater og perspektiver for den danske betonindustri.
    v/Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton

  • 12:30 Frokost i atrium

  • 13:15 Designoptimering af Risskov Brynet
    Hvor meget beton og armering kan vi egentlig spare, hvis de projekterende optimerer beregningerne til det yderste. Det har Dansk Beton sat en større analyseopgave igang for at give svar på. Det var Rambøll der vandt opgaven og har på et allerede projekteret hus gennemført nye beregninger med materialebesparelse og optimering i fokus. Tim præsenterer resultaterne og baggrunden for beregningerne.
    v/Tim Gudmand-Høyer, senior chef ingeniør, Rambøll

  • 13:45 Betonkonstruktioner med minimalt beton- og armeringsindhold
    Nye digitale værktøjer giver også nye muligheder for optimering af vores konstruktioner med materialebesparelse for øje. De fleste betonelementproducenter anvender nu OPTUMs beregningsprogrammer til optimering af betonelementer. Jørgen giver en indflyvning i mulighederne med designoptimering af betonkonstruktioner.
    v/Jørgen Krabbenhøft, CEO Optum Computational Engineering

  • 14:15 MiniCO2hus i BETON
    Realdania By- og Byg har sat sig for at bygge tre sammenlignelige huse for at undersøge, hvad tre forskellige materialer kan præstere, når man presser designet til det yderste og slipper kreativiteten løs. Det sidste af de tre huse er under projektering, og det er betonhuset. Hør om tankerne med betonhuset og få et overblik over de designmæssige overvejelser, som rådgiverteamet arbejder med.
    v/Jørgen Søndermark, projektchef, Realdania By og Byg

  • 14:30 Pause og netværk

  • 15:00 (P)RECAST - byg med gamle betonelementer
    De seneste tre år har (P)RECAST projektet arbejdet med at udvikle løsninger til direkte genbrug af hele betonelementer fra eksisterende byggeri. Det er der kommet megen nyttig viden ud af. Katja har været projektleder på MUDP projektet og Kåre Stokholm Poulsgaard har været formand for Styregruppen. De giver os et indblik i, hvad der kan lade sig gøre, hvad der er svært samt et perspektiv for fremtidens byggeri med genbrugte betonelementer.
    v/Katja Udbye Christensen, fagleder Teknologisk Institut og Kåre Stokholm Poulsgaard, Partner, Head of Innovation, 3XN /GXN

  • 15:30 PANELDEBAT - Fremtidens betonæstetik
    Gammel beton støbt gennem de sidste 100 år bliver morgendagens råstoffer. Vi skal lære at elske SF stenen, huldækket og de patinerede betonoverflader, for disse byggematerialer vil blive nøglematerialer i fremtidens mere cirkulære byggeri. Arkitekterne har en stor opgave i at udvikle morgendagens æstetiske byggeri, hvor respekten for de holdbare og patinerede betonmaterialer løftes, så æstetikken i det genbrugte byggeri bliver en del af historiefortællingen.
    Hvad skal der til for at betonens gode holdbarhed bidrager til den positive historie og bidrager til en ændring i den æstetiske opfattelse?

    Paneldeltagere:
    ○ Kåre Stokholm Poulsgaard, Partner,  Head of Innovation, 3XN /GXN
    ○ Jørgen Søndermark, Projektchef, Realdania By- og Byg A/S
    ○ Troels Dam, associate design director Henning Larsen Architects
    ○ Mikkel Hallundbæk Schlesinger, partner, arkitekt MAA, CEBRA architecture  
    ○ Kasper Guldager, Co-founder Home.Earth

  • 16:00 Betonarkitektur
    Den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels afslutter dette års konference. BIG har netop indtaget deres nye hovedkontor i Nordhavn, der er en spektakulær betonbygning, hvor traditionelle metoder og materialer er udfordret til det yderste. BIG er kendt for at arbejde innovativt og kompromiløst med materialet beton, og det vil Bjarke sende os afsted med ud i det videre arbejde med den grønne omstilling af cement og betonbranchen.
    v/Bjarke Ingels, Founder and Creative Partner at Bjarke Ingels Group, BIG

  • 16:45 Afrunding
    v/Moderator Cecilie Beck, moderator og Casper Mathiasen, bestyrelsesleder, Dansk Beton

  • 16:50 Drinks og netværk
Arrangør: Made in More Sustainable Concrete arrangeres af Dansk Beton i DI Byggeri i samarbejde med Dansk Betonforening, Aalborg Portland samt parterne bag Calliste-projektet. Konferencen afholdes hvert andet år i regi af Bæredygtig Beton initiativet, i 2024 bliver det tredje gang.

Tilmeld dig her