Forfatterne til de nye kapitler i betonhåndbogen om mikroskopering, 3D-betonprint og kulfiberforstærkninger holder oplæg.
PROGRAM
15:00 – 15:05 Velkomst og kort introduktion til dagens program v. Pernille Nyegaard, Dansk Betonforenings Idé og Foredragsudvalg
15:05 – 15:40 Mikroskopi af beton v. Kirsten Eriksen
Analyser af beton på tyndslib i mikroskop, hhv. plane snit gennem betonen før og efter fluorescensimprægnering er velkendte metoder til vurdering af en betons tilstand. Det er ofte en forudsætning for at kunne træffe de bedst underbyggede beslutninger om reparationsmetoder, både økonomisk og miljømæssigt. Anvendelse af metoderne kan afsløre betonens hemmeligheder, både for ældre og nyere konstruktioner – hvad består betonen af, hvordan er den fremstillet og udstøbt, hvad har den oplevet, hvilke sygdomme har den evt. og hvordan ser fremtiden ud mht. holdbarhed? Eksempler gives på både velkendte observationer i mikroskopet og de mere specielle.
15:40 – 16:15 3D-Betonprint v. Thomas Juul Andersen
Få en indføring i teknologierne bag 3D-betonprint med fokus på muligheder og begrænsninger samt eksempler på, hvordan teknologien allerede er blevet anvendt i konkrete byggerier. Indlægget vil blandt andet komme ind på materialesammensætning, karakterisering, udstyr, bæredygtighed og praktisk anvendelighed
16:15 – 16:50 Kulfiberforstærkninger af betonkonstruktioner v. Morten Frost Kamphøvener
Her vil der blive fortalt om materialet og dets egenskaber, anvendelse og montagemuligheder. Derudover vil der blive kort forklaret omkring design princip.
16:50 – 17:00 Afrunding
Oplæggene vil som udgangspunkt blive optaget og lagt på Dansk Betonforenings hjemmeside. Dog vil oplægget omkring mikroskopi af beton vil ikke blive optaget, og det kan derfor ikke genses på et senere tidspunkt.
Arrangementet streames live - Du kan tilmelde dig webinaret her: Online - Nye kapitler i Betonhåndbogen: 3D print/mikroskopering/kulfiberforstærkninger | IDA
Meld dig også gerne til den efterfølgende generalforsamling i Dansk Betonforening: Generalforsamling Dansk Betonforening | IDA